Forside

UDVIKLING OG

FACILITERING AF

LÆRINGSAKTIVITETER

HVAD ER MOJO FERDINAND?

Mojo Ferdinand udvikler og faciliterer læringsaktiviteter, forandringer og temadage. Vi udvikler kurser, hvor effekten sættes i højsædet, og hvor der opnås reelle kompetencer med virkning i praksis.


Vi er specialister i træning af færdigheder, der skal anvendes i en vanskelig kontekst. Her er træning, simulering og praksisnærhed vigtige elementer. Det kan for eksempel være konflikthåndtering, krisestyring, røverihåndtering, forhandling, vanskelige samtaler og interkulturel kommunikation.


Ud over læring er stress, (rejse-)sikkerhed, tryghed og trivsel emner vi har en særlig ekspertise i.


I Mojo Ferdinand er det lysten, der driver værket. Derfor får du i os en engageret og ærlig samarbejdspartner. 


Vi ved en hel del om at udvikle og lære, men vi tager altid udgangspunkt i, at vores kunder kender sig selv bedst. Vi er på vagt overfor vores egne antagelser og overbevisninger og har gjort grundig forberedelse, samskabelse, fleksibilitet og koordinering til vores standard. Derigennem finder vi den løsning, der passer bedst jer.



Mojo Ferdinand indgår i et konsortium, der udbyder et af de mest gennemtænkte koncepter for træning i rejsesikkerhed. Klik på logoet for at læse mere.

Tryghed og rejsesikkerhed

HVAD KAN VI GØRE FOR DIG?

FORANDRING

 

Vi bestræber os på at arbejde med forandringer ud fra en "no bullshit"-tilgang. Forandringer skal konkretiseres i daglig tale og handling - ikke blot magiske ord i forandringsstrategien.

 

Vi fokuserer på, hvordan forandringen ser ud i dagligdagen for de medarbejdere, der står i front. 

 

LÆRING

 

Vi er lidt nørdede omkring læring. Vi forholder os til, at læring ofte er vanskeligere, end man tror.

 

Der kan være meget langt fra læring til effekt. Vi har en ret nuanceret  værktøjskasse af læringsmetoder, der medvirker til reel effekt for organisationen. En af dem er træning og simulering  - altså at skabe læring gennem praktiske, handlingsbaserede erfaringer.  

TRYGHED

 

Vi betragter tryghed som en ressource og hjælper jer med at skabe og pleje tryghed på arbejdspladsen - hvad enten det er i undervisningslokalet, i mødet med kunde/borger eller på rejsen til risikofyldte egne. 

 

Tryghed handler om kommunikation og samarbejde, men også om at have relevante værktøjer og retningslinjer for hvordan man håndterer risici, konflikter, stress mv. 

MOJO FERDINAND APS

FØLG OS

LinkedIn

Facebook

FÅ VORES NYHEDSBREV

Vi sender maksimalt ét nyhedsbrev i kvartalet.